Diechmannip aqq. 15-501

Dette er min adresse:

Diechmannip aqq. 15-501

3911 Sisimiut

Grønland

Udefra ser byggeriet således ud:

Jeg bor i stuen lige bag ved skraldespandsskuret, altså den nederste svalegang...

Kønt er det ikke udefra. Jeg er ikke klar over, om det er fra 50'erne eller 60'erne, men det er noget af det første blokbyggeri, der blev bygget i Sisimiut. Det er et stille og roligt område, man hører ikke meget fra naboer eller udefra. Mest hører man slædehunde hyle og gø, og det er meget hyggeligt...

De lyseblå bygninger fra den anden side....

Selvom bygningen i sig selv måske ikke ligefrem er køn, så er omgivelserne fantastiske! Jeg har 5 min på arbejde på gåben, hvis jeg går langsomt, og følgende er eksempler på udsigten på turen:

 Jeg tog disse billeder på vej hjem fra job en dag, hvor jeg var kommet lidt sent afsted... Derfor er solen ved at gå ned på nogle af billederne...
Ellers er det på den måned, jeg har været her, blevet lysere og lysere. Solen står op ved 7 tiden nu og går først ned efter kl 18...
Det var så koldt denne dag, at jeg fik ondt i fingrene af ikke at have vanter på den korte tid, det tog at tage et par billeder.

Fantastisk smuk og helt vild ekstrem natur! En natur jeg øjeblikkeligt faldt for. Luften er fantastisk ren og klar... Jeg har prøvet alle temperature mellem minus 30, hvilket er så koldt at det gør ondt, og nu lige over nulpunktet, hvilket slet ikke passer lokalbefolkningen og alle dem der står på ski og kører på hundeslæde. Kulden skulle dog komme igen i løbet af den kommende uge...

Ansigtet og huden synes temperaturen og tørheden er hård. Det kræver fede cremer og god læbepomade... Herudover er der voldsomt meget statisk elektricitet, alt giver stød!

Sådan en snescooter er fantastisk sjov at kører på! Lidt som en MC, bare lidt langsommere og så med lidt mere utilregnelige bevægelser... Jeg prøvede det allerede første aften :)

Sådan ser det altså ud udenfor...

Indenfor i min vakantbolig er oplevelsen lidt blandet, men overvejende positiv ;) Jeg har fået en dejlig stor treværelses lejlighed, større end den jeg har derhjemme. Første indtryk var, at den var stor, men meget småt og lidt tilfældigt møbleret... Stilen er, hmm tjah, jeg vil kalde den tilfældig, gammeldags, blandet, kitsch eller måske manglende. Jeg har dog forsøgt at give boligen lidt af mit personlige præg og trives egentlig meget godt her i mit hjem højt mod nord. Men bedøm selv:

Entreen...

Køkken

Én type gardin, i mormor stilen... Bemærk lækker udsigt!

Jeg har selvfølgelig indført hjemmelig-hygge ved at omdanne køleskabet til mit sædvanlige tante-Nanna køleskab.  Jeg ønsker mig i den forbindelse nyere børnetegninger ;)

Spisebord i spisekøkkenet, dør ind til stuen lige frem og til lille gang og toilet til venstre. Køkkenet er i ryggen på fotografen og ved siden af det døren ud til entreen. Ved siden af døren til gang og toilet er døren til det ene soveværelse.

Spiseplads med Grønland og Emma på væggene :)

Stue med den "pæne" sofagruppe, en ny slags gardiner, altan og en fantastisk udsigt! 

Den "pæne" sofagruppe, som man heldigvis ligger godt i, og fine grønlandske tegninger på væggen.

TV'et, som jeg endnu ikke har prøvet at tænde, der skulle eftersigende være meget få kanaler, en del danske... Men det skulle være svært at finde ud af, om de sender efter danske eller grønlandske tider... Jeg har dog set et afsnit x-faktor hos en kollega. Det sender de kl 20 grønlandsk tid, dvs 00:00 dansk tid.

Dette er det "pæne og fikse" George Gearløs arrangement, de har lavet for at forlænge tv-bordet... Lagt sammen med antennen på gulvet givet det et fantastisk stilet udtryk ;)

Og så er der jo placeret dette kæmpe skrivebord i den anden ende af stuen... Hmm ja man kan jo mistænke, at det var tilovers fra sygehuset (jeg har hørt en lille fugl synge om at de har fået nye skriveborde for nyelig)... Reol-skabet bagved er dog rimelig praktisk :)

Hvis du ikke lagde mærke til det, har jeg denne retro-telefon stående i vindueskarmen i stuen. Jeg har jo bredbånd, så jeg har fastnet med nummeret: 00299 863123. Og ja det er en kunstig orkide!

Igen kunstige blomster eller planter... De der grønne nogle har jeg fire af... Den, der har indrettet denne bolig, havde åbenbart en svaghed for kunstige planter. På den anden side er friske blomster og planter jo også lidt en sjældenhed heroppe, så måske er det derfor, men pænt er det ikke...

De er altså også mere sjældne end pæne de her perle-lyse-ting...

Men pænest er de to kunstige julestjerner! ;)

Det ene soveværelse, hvor jeg sover... Bemærk den fikse lampe-løsning....

Hov, endnu et skrivebord! Denne gang med sikkerhed et overskydende fra sygehuset, min kollega kunne kende det... Men den vilde udsigt! -derfor har jeg valgt dette værelse at sove i :)
Bemærk også de "pæne" sygehus gardiner, vi er nu på tredje slags...

Det andet soveværelse. Jeg har, hvilket tydeligt ses, god plads til gæster, så hvis du tænker: nu vil jeg benytte lejligheden til at se og opleve lidt Grønland, så er du velkommen! -jeg huser gerne gæster :)
Bemærk den fjerde og sidste slags gardiner...

En sær lille gang ud til toilettet, mest brugt til opbevaring og tøjtørring...

Et dejligt stort badeværelse med vaskemaskine :)

Sådan ser mit hjem altså ud heroppe i det kolde nord og som skrevet trives jeg meget godt i det. Det er hyggeligt og trygt. Jeg elsker udsigten og lyden af slædehunde:

Udsigten fra køkkenet.

Udsigten fra mit soveværelse.

Slædehunde set fra mit soveværelse...

Sisimiut

Som tiden dog flyver afsted... Jeg har nu snart boet og arbejdet i Sisimiut i en måned (faktisk en måned præcis imorgen). Jeg havde troet der ville blive mange lange ensomme aftener, hvor jeg kunne bruge tiden på at blogge, men det har ikke været tilfældet.
Jeg bruger det meste af tiden på at arbejde og vende mig til alt det nye, men her er også en masse socialt at deltage i, og har jeg haft en ledig dag/aften er den oftest blevet brugt på at hvile og sove ud... Derfor er der gået så lang tid siden sidst, men nu vil give et lille resumé i ord og billeder...

Jeg ankom med den lille bitte flyver til en lille bitte lufthavn, som vist nok bare er en enkelt landingsbane og et lille hus... Jeg kunne i hvert fald ikke se mere. Forvirret over den anderledes lufthavn spurgte jeg en personale-dame om, hvor man fik sin bagage, jeg kunne nemlig ikke se noget bagagebånd nogen steder og der var kun dette ene rum... Damen pegede på en dobbelt dør ud til og sagde, at bagagen ville komme ind ad de døre om lidt... Hmm ok, tænkte jeg undrende. Men ganske rigtigt, efter lidt tid åbnede to mænd dørene og begyndte at læsse bagage ind i rummet, hvor der stod den flok mennesker, der havde været med flyet... Jeg fik fat i min bagage og stod så lidt og tænkte over, hvordan jeg mon skulle finde den portør, der skulle hente mig, i følge mit rejsebrev. Men de, der var tre portøre, fandt heldigvis mig og 2 læger og 1 sygeplejerske, der alle skulle med til sygehuset. Vi blev fordelt i to biler (den ene en ambulance) og så kørte vi mod hospitalet... Det var voldsomt overvældende at køre igennem det femmede, men fantastiske grønlandske landskab. Portøren kørte alt for hurtigt til, jeg kunne nå at få det hele med. Og jeg skulle også lige holde en høflighedssamtale kørende med mine medpassagerer, hvilket var svært. Men jeg erfarerede, at jeg var den eneste, der var helt ny i det grønlandske...

Sisimiut regionssygehus hovedindgangen

Vi kørte op foran sygehuset, en flad, nærmest trelænget, gul bygning:

Sisimiut regionssygehus set fra hovedgaden

Vi blev vist ind på sygehuset i en flok, og der blev jeg først fejlagtigt antaget at være en del af operationspersonalet. Men da jeg fik udtrykt, at jeg var den nye jordemoder, blev jeg indfanget af regionssygeplejersken og af hende vist rundt. Ikke bare på gynækologisk/obstetrisk afdeling eller kvindeklinikken, som jeg tidligere har prøvet, nej på hele sygehuset. Fra kælder til kvist blev jeg vist rundt, alle stuer, alle depoter, helt ned til: "man tager altid fra venstre på depoterne, fordi det er de ældste varer der står der, således at varerne ikke bliver for gamle..." og " vi smider intet ud, alt kan måske bruges" og "man ved aldrig, hvornår vejret gør, at det ikke er muligt, at vi kan få nye forsyninger, så man skal aldrig bruge uhæmmet og vi har derfor det her ekstra depot...". Jeg blev præsenteret for en hel masse nye mennesker, langt de fleste med navne, jeg ikke kunne forestille mig nogenside at komme til at udtale rigtigt. Jeg bemærkede dog også, at mit navn blev udtalt på meget varierende måder... Sygehuset var ganske lille og lignede ikke noget, jeg før havde set, men det var stadig overvældende pga fremmedheden og min manglende evne til lige på stående fod at sortere i, hvad der var vigtigst at vide for mig. Det hele blev vist med lige stor vigtighed...

Jeg havde på det tidspunkt fløjet siden kl 9 dansk tid og var fremme ca kl 13 grønlandsk tid, hvilket er kl 17 dansk tid. Jeg var helt rundtosset af indtrykt og prøvede at huske alle de oplysninger, jeg lige fik.

Ganske kort mødte jeg den jordemoder, Marianne, der skulle være min kollega under mit eventyr her i Grønland. Der blev aftalt et møde med hende lidt senere på dagen.

Derefter fik jeg en nøgle og blev jeg kørt hjem til min lejlighed af 2 portøre, en køretur på knap et par minutter... Lejligheden ligger på sammen vej som sygehuset; "lige nede bagved sygehuset i de lyseblå blokke", plejer jeg at sige, når folk spørger, hvor jeg bor.

Rejsen fortsætter

(Beklager de lidt lange ophold mellem indslag her på bloggen, men der er lidt at se til her i mit grønlandske eventyr...)

Nå men, jeg kom sikkert ned til jorden min første gang på Grønland i den by, jeg ikke kan udtale navnet på: Kangerlussuaq, på dansk Sønderstrømfjord.

Fra cafeen i den lille lufthavn havde jeg denne udsigt:

I følge min grønlandske rejsekammerart er skiltet en turistattraktion...

Er det ikke nogle fine røde flyvere med propeller, hvad Karl-Emil og Bastian? 

Jeg så dog ikke meget mere af Grønland i denne by, end det der ses på ovenstående billeder... Til gengæld kom jeg til at se en af de små røde flyvere indefra... Og ja bedøm selv...

Der var valgfrie pladser, forenden var fyldt med gods og vi fik under flyvningen et bolsje af stewardessen... Bemærk i øvrigt de foransiddende mennesker, som viste sig at være et Belgisk filmhold, jeg senere skulle stifte bekendtskab med...

Det var iskoldt i den lille flyver og rimelig skræmmende...

Flyveturen var dog kort, kun 25 min. Og nu nærmede jeg mig min kommende hjemby Sisimiut. Fra luften begyndte jeg at kunne ane, hvad jeg snart skulle møde:

Smuk, men barsk natur!

Hele byen bli'r til lejetøj, et mylder men uden støj. Som man tror, man kan nå at lege med...

Igen så smukt, men et lidt vildt sted at slå landingshjulene ud.

Afrejsedag

Så kom dagen... Den længe ventede, men også frygtede dag..
Min søde lillesøster havde overnattet hos mig min sidste nat i Danmark i lang tid, vi havde spist til aften hos kusine Maja med familie og leget/hygget med hendes unger. De sidste forberedelser blev gjort på den anden side af midnat. De sidste v'er blev sat på tjeklisterne, mens vi lå under dynerne... Natten blev kort...
De aller aller sidste forberedelser blev udført tidligt tidligt om morgenen, og søsteren og jeg blev afhentet af forældrene lidt senere, men dog stadig tidligt om morgenen.
I lufthavnen blev mine allerede store sommerfugle i maven til en form for kæmpe-sommerfugle, muligvis flyve-øgler fra dinosaurustiden... Efter lidt kaffe og frugt, jeg dårligt kunne lokke i mig selv pga den stærkt reducerede plads i min mave, blev det tid til at sige farvel. Det var svært at vende ryggen til familien og selv gå op ad trappen mod sikkerhedskontrollen, men samtidig spændende, mit Grønlandske eventyr ventede jo...

Inden jeg vidste af det, sad jeg i flyveren:

Det er svært at tage billede af sig selv og så i modlys...

Det var min første flyvetur alene... Meget belejligt sad jeg ved siden af en grønlandsk kvinde, der var tidligere stewardesse og siden havde uddannet sig til SSA med en speciale-overbygning i psykiatri. Altså kunne hun både forklare mig alt om flyvningen og håndtere mig, hvis jeg skulle gå i panik ;) Det gjorde jeg dog slet ikke, jeg havde en udmærket og hyggelig tur.

Jeg er på vej til dig, julemand... ;)

Smukt!

Sne eller skyer?

Kan du forklare mig spejlbilledet af flyveren i den runde "regnbue" Sune? -det hed noget avanceret på Grønlandsk i følge min sidemand...

Så nærmer vi os jorden...

Forberedelser

Tiden fløj afsted op til afrejsedagen, voldsomme mængder forberedelser blev udført, mange venner, veninder og familie blev set og hygget med, ting faldt efterhånden på plads.
Jeg takker mange gange for al hjælpen og støtten op til afrejsen! -jeg ved ikke om det var lykkedes uden...

På-gensyns-hygge

Med en efterhånden ret udmattet Nanna...

Velkommen

Hej familie, venner, veninder, kollegaer og andre interesserede!

Så vil jeg, i anledningen af at jeg tager ud på mit livs eventyr i det Grønlanske, til at prøve kræfter med blogger-verdenen. En verden jeg er fuldstændig ukendt med, så jeg beder jer bære over med mig, mens jeg lære teknikken at kende...

Lige så ukendt, som jeg er med den tekniske blogger-verden, er jeg også med Grønland. Jeg har dog altid haft en såvel personlig som faglig lyst til at tage til den kæmpe, naturskønne, kolde ø mod nord, hvor kvinderne bare føder, og hvor den ringe tekniske tilgængelighed fordrer den normale og naturlige fødsel.

Jeg mangler nu kun de sidste forberedelse, der har været ulideligt mange, og begynder nu at have overskud til bare at glæde mig til (og også frygte på den gode måde) mit personlige og faglige eventyr!